Kort (geografi) - Piratfisk (Piranhas)

Piratfisk (Piranhas)
Piratfisk eller Piranha er en gruppe ferskvandsfisk som lever i amazonfloderne.

Der er 3 arter piratfisk: Pygocentrus Nattereri, P. Cariba og P. Piraya – P. Nattereri er den mest almindelige og kan købes ved mange danske dyrehandlere. Dertil kommer over 30 underarter som er i nær familie, hvor en del af dem er kødædende, men hvor andre er vegetarer, så som de forskellige arter af pacuer. Arterne varierer i størrelse fra ca. 20 cm til 1 meter; den allmindelige røde piratfisk (P. Nattereri) bliver ca. 30-35 cm under de rette forhold.

Piratfisk har et rygte for at være nådesløse menneskeædere, hvilket formentlig skyldes Præsident Theodore Roosevelts beskrivelser af hans ture til amazonfloderne, samt Tarzan-filmene fra 1930'erne og 1970'ernes gysere med mekaniske piratfisk som skrækindjagende monstre.

Piratfisk har dog barberbladsskarpe tænder og meget kraftige kæbemuskler. Tænderne er så skarpe at de lokale bruger kæber fra piratfisk som sakse, og saksen "piranha" er opkaldt efter fiskene. Piratfisk angriber imidlertid meget sjældent mennesker. Generelt angriber de kun hvis de sulter, er i en unaturlig situation eller føler sig tilstrækkelig truet, men så kan de også bide en finger eller tå af. En stime piratfisk kan ribbe et stort kadaver på mindre end 10 minutter.

Piratfisk kan holdes i akvarium, men de kræver plads og sviner en del, så god filtrering samt jævnlige vandskift er nødvendige. De vokser hurtigt. Det er en ret robust fisk som er relativt tolerant over for vandværdier og temperaturer, og som sjældent er udsat for sygdomme i akvariet.

Som hovedregel kan piratfisk ikke holdes med andre arter af fisk, da de formentlig på et eller andet tidspunkt vil ende som foder. Hvis en piratfisk er sulten, så spiser den hvad der er i nærheden – uanset om det er artsfæller eller større fisk end den selv.

De er kannibaler, men enkelte arter som P. Nattereri kan holdes i flok, det anbefales at man har mindst 4, da aggressiviteten så kan spredes over flere individer.

I mange amerikanske stater er det ulovligt at holde piratfisk som kæledyr på grund af risikoen for faunaforurening, hvis de bliver sluppet løs i de lokale søer og floder, dog dør de ret hurtigt ved temperaturer under 10 °C – hvorfor dette ikke er et problem i Danmark.

 
Kort (geografi) - Piratfisk (Piranhas)
Land - Brasilien
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
BRL Brasiliansk real (Brazilian real) R$ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
PT Portugisisk (Portuguese language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Argentina 
  •  Bolivia 
  •  Colombia 
  •  Fransk Guyana 
  •  Guyana 
  •  Paraguay 
  •  Peru 
  •  Surinam 
  •  Uruguay 
  •  Venezuela